Her blot nogle gamle biler

Helt sikkert nok mest af interesse for mig selv


 

Ny bil december 2017. Mercedes E240 2,4 Avantgarde

Aut.gear/tiptronic, 17" alufælge, 2x fuldaut. klima, fjernb. c.lås, fartpilot, infocenter, startspærre, sædevarme, el-soltag, xenonlys, tågelygter, læderrat, lædersæder, splitbagsæde, armlæn, cd/radio, el-spejle, 4x el-ruder, 2 airbags, abs, antispin, servo, aftag. træk, regnsensor, udv. temp. måler, tågelygter, multifunktionsrat, isofix,  el indst. forsæder, og meget mere. F.eks. har man afskaffet oliepinden, det foregår elektronisk og kan aflæses i infocentret.
 

Klik på billederne for fuld størrelse

Her ses den lykkelige nye ejer, der lige har overført en halv formue via mobiltelefonen.
Den kører fantastisk og siger ikke en lyd. Sædevarme ER altså en luksus. 
Link 1 til manual Mercedes E-Class w211 2002. 
Link 2 til manual Mercedes E-Class w211 2007.

 
 

 

 

Ny bil April 2010

Mercedes 124 300E 24v Sportline
Fabrikssænket, sportssæder, sportsrat m.m.
224hk - virkelig en bil, der sparker derudaf.


Rul længere ned for at se de tidligere biler, hvis du skulle have lyst til det.


 

Det er en dejlig bil, men sænkningen kunne jeg godt have undværet. Den skrabede på, når jeg kørte over fortov/cykelsti i min egen gade. Jeg har fået hævet den en smule, ved at få udskiftet gummiklodserne over fjedrene. Jeg har svært ved at se det "fede" ved at sidde helt nede ved asfalten.
 
Jeg har nu fået nye fælge og federe=bredere dæk, de gamle var 205 og de nye er 225  - de siger altså lidt mere, hvis vejbelægningen er dårlig, men den ligger godt på vejen med de brede dæk.

Sidste nyt er, at jeg kørte den til syn ½ år før tid, hvilket var i juli 2011, og den gik lige igennem uden problemer, så nu er der 2½ år til den skal synes igen. SUPER - troede jeg. Næh synsdatoen er blot rykket ½ år frem. Så nu er den nye synsdato i juli i stedet for december. Det viste sig, at man havde lavet reglerne om i mellemtiden. Har nu fået rykket synsdatoen tilbage til december.

Jeg var ellers blevet oplyst på synstedet, at man kunne syne sin bil op til 6 måneder før UDEN at synsdatoen blev rykket, det var ikke rigtigt.

Prøvede at få den kaskoforsikret, men det vil jeg altså íkke betale 1000 kroner for om måneden. De havde den stående til nyværdi 1.000.000 kroner. Jeg prøvede flere selskaber med samme resultat. Og det på trods af, at jeg har kørt skadesfrit i mere end 20 år.

 


Det er rigtigt træ der er på instrumentbrættet og dørene. Det er så blankt, at det ser ud som plastik.
Naturligvis er der el-ruder, el-spejl, opvarmet spejl, el-soltag, klimanalæg, servostyring, abs-bremser, airbag, cruise-control, fjernbetjent centrallås og sikkert mange andre ting, jeg ikke har opdaget - alt styret fra førersædet, men sidder der passagerere på bagsædet, kan de naturligvis åbne og lukke vinduerne derfra, hvor DE sidder.
Vinduer og soltag lukker selv, når man låser bilen med fjernbetjeningen.
Jeg har lagt nye måtter oven på beklædningen på gulvet.

 

 


Skulle man ha' lyst til at se en tre-liters motor, så er den her.


Dette er fra bilbasen - se nyprisen !!
Forsikringsselskabernerne er åbenbart ikke enige med det.

 


Ser den tidligere ejer her, kan jeg fortælle, at jeg har fået fixet gearkassen og bærearmen i højre side.
Jeg var klar over, at den blev solgt alt for billigt og håber at det "kun" var de fejl der var årsagen.
Det kan jeg så i 2013 bekræfte. Ingen problemer med karosseri eller motor.

 

 


 

 

August 2003 til April 2010
Mercedes 230 4 cylindre Type 123

Her holder den fine bil samme sted som det øverste.

 

Det var noget af en forskel at køre med en 4-cylindret motor, når man havde kørt 14 år med seks cylindre, men man vænner sig til det.

De første to gange jeg var til syn, gik den lige igennem, men det lykkedes bilsynet at få banket hul 3 steder i inderskærmere april 2010 - hvad har det med sikkerhed at gøre ?? Men syv år fik den da lov at køre med mig og blev 30 år gammel, mens jeg havde den.

Jeg solgte den til en fupmager for 5000 kroner, som ville renovere den, som kørte fire uger på min vægtafgift, på trods af, at jeg have fortalt at forsikringen blev afmeldt samme eftermiddag som overtagelsen fandt sted om formiddagen. Det lykkedes ham oven i købet at få en parkeringsbøde på Nørrebrogade i København, som  jeg  modtog og det på trods af, at han bor i Holbæk. Jeg fik dog tilbagevist p-bøden, da jeg kunne fremvise en købekontrakt med hans navn på dateret før parkeringen. Den kører nu i nordjylland, har jeg kunnet konstatere.

Den fik fire nye fine fælge samt to forskærme, ny venstre fordør, køler, nyt greb til soltag, ny bagpotte, flere dæk og utallige justeringer af karburator samt flere stjerner. Ingen vrøvl med gearkasse eller motor.

 

Den mørkeblå farve var nu pænere - se længere nede.

Den havde kørt 117.000 km. Servicebog medfulgte.

 

 

Her med nye fælge. De pyntede synes jeg.

Jeg synede den august 2004 og 2006 uden problemer !
I 2008 kostede det 13.000 kr. !
I 2010 belv den fyret af synshallen. Det blev for dyrt, men så fik jeg jo heldigvis en meget federe bil.

 

Her er vi på dækværksted i Hörby for at få sat de nye fælge på. Stefans Däckservice kan anbefales.
 

Jeg var ikke vild med farven på beklædning og indtæk.

Her den mørkeblå beklædning
på dørene. Jeg har også fået
nyt bagsæde i samme farve.
De nye fælge pyntede gevaldigt.

 

 


 

Mercedes 280 6 cylinders 1995-2003 Type 123
 
   Billeder herefter og ned er indskannede - det nederste fra polaroid.  

 

 

Mercedes 280 6 cylinders 1995-2003 Type 123
Klik på det venstre billede for at se det stort
Det er fra en af mine ferier på Samsø, de er mindeværdige. Må gøre det igen snarest.
Bagpå ses en af mine mountainbikes.

 


 

 

 

Mercedes 230-6 6 cylindre 1989-1995 Type 110 Manuelt gear.
 

Mercedes 230-6 6 cylindre 1989-1995 Type 110 Manuelt gear.
Klik på billedet for at det i stor størrelse
 

Ja det er mig der står og trækker antennen op. Det var jo manuelt i de tider og masser af hår havde man også den gang.

 


 

Rover 3 LTR = 3 liters motor cirka 1975-1978

 


Her ses min første bil, en Rover fra 1964. Den havde jeg i halvfjerserne.
Den havde selvfølgelig også 6 cylindre, manuelt gear med aut. overdrive.
En dejlig smuk bil. Classic English Style. Interiør i valnød. Diskret luksus.

Klik på billedet for at det i stor størrelse

 

Her ses bilafgiften rundt om i Europa

Skemaet er lånt hos FDM, som har tallene fra Dansk Automobilhandler Forening.

I  Sverige betaler man kun moms på biler.

I Danmark betaler vi moms af diverse afgifter også - altså afgift på afgiften....
helt håbløst. Det er kun staten, der kan tillade sig det.