Klik på de små billeder for at åbne dem i fuld størrelse
|
Dette billede er
fra 2006 - den gang jeg tog derover om vinteren, det gider
jeg ikke mere. Der er for meget arbejde med snerydning og
optænding hele døgnet for at holde varmen. Jeg kan ikke få
min bil ind på min grund, før der er skovlet et areal, den
kan holde på. Holder jeg ude på vejen, kan bilerne ikke
komme forbi. I venstre side ses de to hytter. |
|
|
|
|
Efteråret 2010
|
Sommeren 2010 - nye vindskeder af metal.
|
|
|
Dette er nede fra skoven op mod vejen
|
Bagindgang op mod hytterne med bad/værksted til venstre
|
|
|
Indgangen |
Den store hytte set indefra |
|
|
Her stuen efter nedrivningen af det gamle
køkken. Man kan se på den nye del af loftet, hvor køkkenet
var. Jeg har lavet et lille skab til el-tavlen øverst i
højre hjørne. Her
har vi brændeovn, udgang til bagside og toilet, nyt køkken
og jeg kan se stereoanlæg forbundet med computer og radio,
så man kan høre høj musik på alle tider af døgnet. (2011) |
Dette er et billede fra 2003 taget med et
dårligt fiskeøje på et ringe kamera med det gamle køkken,
ingen brændeovn, keyboard, bagudgang til toilet og ikke
noget køkken i forrummet og slet ingen brusekabine eller
telefon og bredbånd, men til gengæld havemøbler indendøre og
elpaneler til opvarmning. |
|
|
Her et billede af hytterne fra april 2006
Jeg har sidenhen sat persienner op og malet døren grøn
ligesom de andre døre |
|
|
Dette billede fra 2000 er fra
ejendomsmæglerens hjemmeside.
Man ser det gamle køkken og havemøbler i forstuen, hvor jeg
nu har renoveret og lagt gulv, fået nyt tag, loft og
isolering samt opsat nyt køkken, trukket varmt og koldt vand
ind samt afløb ud.
|
Uglen og klokkestrengen har jeg beholdt,
men de hænger ikke på en så fremtrædende en plads. De er en
del af huset, og vil blive ved med at være det i min tid.
Jeg ved, at de stammer fra den oprindelige ejer, som byggede
huset i 1957, som solgte det en gang i halvfemserne
til ham, jeg købte det af, som kun havde det kun i få år.
Måske havde han lugtet lunten om at E22 skulle udvides til
gene for os på vejen.
Kurt min gode nabo, har fortalt mig, at
der stod nogle og kiggede ned på min ejendom oppe på vejen
for nogle år siden. De fortalte ham, at det havde været
deres sommerhus, da de var børn. Jeg lå og sov, men ville så
gerne have vist dem huset, som det ser ud i dag. Jeg har
punket Kurt for ikke at vække mig i den anledning. Jeg vil
altid ærgre mig over at have mistet muligheden for at møde
de oprindelige beboeres børn - men det kan man vel kalde et
luksusproblem.
Jeg synes, at det ville have været enormt
spændende at møde dem. Men sådan skulle det desværre ikke
gå.
|
|